Undgå 'varmemester-beskæring'
Ønsker du en flot og blomsterrig prydbusk, bør du undgå den såkaldte 'varmemester-beskæring', hvor prydbusken klippes i toppen. Denne metode fornyer nemlig ikke busken fra bunden, men giver en stor ny vækst af vanris i toppen, samtidig med at man bliver nødt til at klippe en masse blomster af for at holde den runde form. Ydermere er 'varmemester-beskæringen' meget arbejdskrævende, både på grund af klippearbejdet og på grund af at der åbnes op i buskens nederste del, hvor jorden så skal luges (se billedet til højre).
Udtynd fra bunden
Prydbuske med mange grene forneden kan holdes unge og blomsterrige ved at tynde ud i de ældste og tykkeste grene. Du kan udtynde ved at klippe op til en tredjedel af grenene af 10–15 cm. over jorden. Vi anbefaler, at udtyndingen foretages med et par års mellemrum og i vinterperioden, når busken ikke har blade. Det giver dig bedre mulighed for at se, hvor du klipper (se billedet til venstre).
Sensommerblomstrende buske
Mange af de buske, der blomstrer sent på sommeren, er følsomme over for en hård vinter. Det betyder, at de starter væksten og blomstringen i foråret og slutter med at blomstre sidst på sommeren.
Blandt disse er f.eks. sommerfuglebuske, fuchsia og perikon, som du kan klippe helt ned, når risikoen for nattefrost er ovre.
Vinter- og forårsblomstrende buske
De buske, der blomster i det tidlige forår, bør man vente med at beskære, til de er afblomstret. Det gælder f.eks. kejserbusk, kirsebærkornel, forsythia og blodribes.
Fritvoksende hække
En række buske kaldes 'fritvoksende hække', og beskæres ligesom prydbuske (se beskrivelse herover). Er hækken ikke helt ensartet i tykkelse og tæthed, kan du regulere væksten på følgende måde: