![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Stort udvalg i sommerblomster
Forsommeren er over os, dvs. den herlige tid hvor planteskolerne bugner med sommerblomster i alle farver. Planteskole-Ringens medlemmer er ingen undtagelse og her gør man særligt meget ud af at der skal være et stort udvalg:
”Vi følger nøje med i hvad der sker på markedet for sommerblomster. For få år tilbage bestod mange planteskolers udvalg i sommerblomster af pelargonier, tagetes og lobelie. Det er der vist ingen der kan nøjes med længere” udtaler Michael Elnegaard hos Planteskole-Ringen.
En af de seneste års nyheder er en klatreplante kaldet rosenslynger. Den sætter et hav af små rosa blomster med en lilla tragt indeni. Sidst på sæsonen kan hele planten være dækket af et rosalilla blomstertæppe.
Prøveklud for et staudebed
Sommerblomsterne plantes traditionelt i potter og krukker. Men de kan sagtens danne et helt bed i haven. Og på denne måde være ligeværdige elementer med stauder og roser.
Vi ved alle at det er et stort arbejde at anlægge et staudebed. Så hvorfor tage fejl med hensyn til hvilke farver, der klæder huset bedst. Gartnerne hos Planteskole-Ringen kan godt forstå og følge disse overvejelser, og vejleder derfor ofte haveejere til at lave en prøveklud eller to med sommerblomster i stedet for de dyre stauder.
For begrænsede midler kan bedet plantes til med sommerblomster. Måske både i år og næste år, inden den endelige beslutning om hvilke farver og struktur det endelige staudebed skal have. Og der er ingen større skade sket. For bedet holder kun sæsonen ud. Næste år kan der startes på en frisk. Enten med stauder eller sommerblomster.
Hvad enten det er som prøveklud for et staudebed eller det er krukker og potter der trænger, så er det lige nu, det store udvalg af sommerblomster findes hos Planteskole-Ringen.