Salat stammer fra det latinske 'insalata', det betyder at nedsalte og således blev salat gemt før i tiden. På den måde kunne man også få glæde af salaten i vintermånederne.
Dengang hvor salat var salat. Herefter kom en ny sprød salat, Iceberg, og gav navn til en ny salattype – issalat. Og siden da er det gået slag i slag. Der findes i dag et utal af salatsorter i forskellige farver med hver deres smag.
2 typer salater
Der findes to typer af salater. Den første type danner hoveder og skal høstes på én gang, mens den anden type kun høstes efter behov, det vil sige, når du får brug for blade. Denne type salat kaldes pluksalat.
Såning af salater
Det er bedst at så få salater af gangen. Så en snes salatfrø hver 14. dag sæsonen igennem. På den måde får du en jævn forsyning af frisk salat hen over sommeren.
Salat kan sås indendøre allerede i marts måned og plantes ud, når risikoen for nattefrost er ovre.
Pasning af salater
Salat skal passes med vand sommeren igennem, og da der gemmer sig et stort bladareal i hovederne, har de behov for rigeligt med vand. Salater bør plantes i en god muldjord, som netop kan holde på vandet.
Se her, hvordan du laver din egen gode jord.
Undgå snegle i salaten
Det største problem ved salatdyrkning er sneglene, der åbenbart kan lugte salater på mange kilometers afstand. Salatrækkerne kan beskyttes med Ferramol - små korn, der drysses rundt om salatbedet.
![]() |
![]() |