Din indkøbskurv er tom

Råd og vejledning

Sådan får du succes med tidlige kartofler

Mange haveejere konkurrerer om at være først med årets nye kartofler

I de senere år er det blevet en sport for mange haveejere at dyrke tidlige kartofler – blandt andet inspireret af den konkurrence, som de professionelle avlere hvert år holder for amatører om at være først med de nye kartofler.

Her er, hvad du skal vide for at kunne være med i konkurrencen:

Tidlige sorter. Til en tidlig høst skal du bruge tidlige sorter. Det er sorter, som kan begynde at udvikle sig – det vil sige sætte spirer – på de korte dage i begyndelsen af året. Har du ingen erfaring eller personlige favoritter, kan du spørge i havecentret efter tidlige sorter. Det fremgår af etiketten på posen om sorten er tidlig, middeltidlig eller senere.

Tidligt i gang. En tidlig kartoffelavl begynder med at sætte læggekartoflerne til forspiring. Man skal tidligt i gang, men ikke så tidligt at spirene bliver for lange – så øges risikoen for, at de knækker, når kartoflerne sættes i haven. Har man ikke mulighed for at give et tilskud af elektrisk lys, er det normalt fint at sætte læggekartoflerne i løbet af februar. Da vil de første læggekartofler være i butikkerne.

Potter, kasser, æggebakker – alt kan bruges. Kartoflerne sættes enten i potter – enten enkeltvis eller et par stykker sammen i store potter – eller i kasser med en god pottemuld, gerne af den slags, der bruges til havens krukker om sommeren. Kartoflerne sættes, så de er halvt dækkede med jord og sådan, at en langside vender opad – jo større areal, desto flere spirer. Jorden skal holdes fugtig under spiringen, eller skrumper kartoflerne ind, men den skal ikke være drivende våd.

Masser af lys – moderat temperatur. Sæt potter, kasser og bakker med kartofler i en vindueskarm med masser af lys, men ikke for varmt. Jo varmere, desto hurtigere gror spiren, men det er bedre at have en kort, kraftig og stærk spire, end en lang og tynd. Hvis man ikke kan give ekstra lys, kan spirens vækst kun reguleres ved at sænke temperaturen.

Større potter, større rod. Når spiren er et par centimeter lang, kan man begynde at se til roden ved forsigtigt at løfte kartoflen. Når roden bliver større, sættes kartoflerne i potter, ligeledes med en god pottemuld, inden rødderne fra forskellige kartofler begynder at gro sammen. Planterne skal stadig have mest muligt lys.

Drivhus eller –bænk. Har man drivhus eller drivbænk, kan kartoflerne gro videre frem til høst i store potter og spande. Inden man sætter dem ud, plantes de over i en god stor potte, hvor der er plads til, at de kan gro videre og sætte de nye kartofler. I drivhus eller –bænk kan man også begynde at give planterne en smule gødning.

Kartoffelbedet forberedes. Samtidig kan man forberede kartoffelstykket i haven – husk at det skal være et stykke, som der ikke har været dyrket kartofler på de seneste fire år. Jorden løsnes ved en grundig kultivering med kultivatoren, tung jord kan lettes ved at tilføre sand som fræses kultiveres ned i de øverste 20-30 centimer jord. Derefter dækkes kartoffelstykket med klar plastic, som holdes på plads ved, at der lægges sten eller ord langs kanten. Plasticen skal fange solens stråler og varme jorden op. Husk at en let jord bliver hurtigere varm end en tung.

Udsætning. Når faren for nattefrost er ovre, kan de forspirede kartofler sættes ud. De plantes enkeltvis uden at beskadige spiren eller rødderne. Bedet vandes, så jorden falder til omkring kartoflerne. Bedet kan stadig dækkes med plastic for at holde på varmen, men den skal nu trækkes over nogle buer, udspændt med mellemrum igennem bedet.

Gødning med måde. Kartoflerne gødes efter et par uger og derefter med mellemrum, men hold lidt igen. Får kartoflerne megen gødning, kan de blive vandede og smage af for lidt – og mange tidlige sorter smager ikke af alt for meget i forvejen – de har jo kun haft en kort sæson. Husk at de tidlige sorter nydes bedst direkte fra planten og i gryden. De egner sig ikke til længere tids opbevaring. Vil man have kartofler til forbrug efterår og vinter, skal man dyrke de sene sorter, der egner sig til lagring.