Lyng er en lille dværgbusk, der har vokset frit i Danmark siden istiden. Vi kender den måske bedst fra vestjylland, hvor den ses i smukke, sammenhængende buske. Der skelnes mellem hedelyngen (Calluna) og forårslyngen (Erica).
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Calluna
Denne type lyng er en lille dværgbusk, der vokser i store dele af Europa. Den bliver mellem 20-30 cm høj og er fra fra naturens side lilla/rosa. Nogle Callunasorter blomstrer allerede i juni måned, mens andre først blomstrer i november måned. Af disse sorter kan bl.a. nævnes Calluna vulgaris 'Red Favorit' og Calluna 'County Wicklow'.
Erica
Ericafamilien er nok den type lyng, du oftest støder ind i på planteskolen. Det er en meget attraktiv plante, da den blomster fra november og hen over vintermånederne. Familien omfatter mere end 600 forskellige sorter i hvide, rosa og røde farver.
Plantning og pleje
Lyng er surbundsplanter og bør derfor plantes i ren, grov sphagnum. Du kan med fordel plante flere sorter sammen, da du derved opnår en tættere busk.
Lyng har brug for lys og luft. Derfor bør du klippe planterne tilbage efter blomstringen. Pas dog på ikke at klippe ned til de træagtige skud, da dette hæmmer væksten.
På din lokale planteskole finder du et stort udvalg af lyng i forskellige farver og højder. Find nærmeste planteskole her.