Klatreroser

Klatreroser er, som navnet antyder, roser, der klatrer. Det betyder, at de ikke er i stand til at bære deres egen vækst, men derimod behøver noget at støtte sig til. Om nogen, er netop denne type roser forbundet med det romantiske pga. dens klassiske brug som dekoration over bl.a. portaler og pergolaer.

Plantning af klatreroser
Klatreroser har, som beskrevet herover, behov for noget at støtte sig til. Det er derfor nødvendigt, at du planter dine klatreroser op ad f.eks. en mur, et stakit, en pergola eller espalier. Se herunder, hvordan du konkret bør plante din rose:

  • Grav et passende stort og dybt plantehul tæt op ad f.eks. en mur.
  • Løsn plantehullets bund med en greb.
  • Placer rosen midt i hullet, så podestedet er ca. 10 cm. under jordoverfladen.
  • Fyld 3/4 af plantehullet op med den opgravede jord.
  • Træd jorden til omkring planten og fyld op med vand.
  • Fyld herefter resten af plantehullet op med jord.


Pleje
Beskæring af klatreroser er noget anderledes end beskæring af dine almindelige roser. Du skal i stedet tynde ud i de ældre grene, og fjerne alle de døde grene på klatreroser. Dette gøres i foråret. 

Opbinding af klatreroser er altid nødvendig, da disse ikke er i stand til at bære deres egen vækst.

Gødning
Roser gives en grundgødning i foråret, og hen over sommeren kan du supplere med en kunstgødning. Det er vigtigt, at der kun gødes, når din roses blade er tørre.


 



Kundeklub (e-mail)


Tilmeld Afmeld

Webshop

KØB ONLINE TIL HAVEN
I webshoppen finder du et bredt udvalg af varer til din have...

Find planteskole

   
 
 
Stativ til hængekøje Madera

Stativ til hængekøje Madera

399,00 DKK

Info