Masser af sommerblomster
Petunia, pelargonia og begonia, flittig lise og flittig hans og alle de andre! Udvalget af sommerblomster er overvældende med søde farver og dufte som i en bolchebutik.
Men det er ikke helt lige meget, hvilke du vælger. En af dem er mærkbart bedre end de andre. Det drejer sig om hårdførhed og blomsterrigdom, hvor en af dem er Kæmpe Jernurt.
Kæmpe Jernurt
1,5 m høj, rank og yndefuld uanset om hun står vind omsust i Esbjergs gader eller i en lun krog i det midtsjællandske morænelandskab. En af de få planter, hvor klimaet ikke gør nogen forskel.
Navnet er Kæmpe Jernurt, Verbena bonariensis. En markant dame blandt sommerblomsterne. Hun skiller sig ud ved at gå i højden, uden at skulle bindes op. Alligevel bliver hun aldrig for voldsom, fordi væksten er let og gennemsigtig.
Kæmpe Jernurt er oven i købet så stiv i stænglerne at andre mellemhøje planter kan støtte sig op ad hende, så det kan lade sig gøre at arbejde med tre højder i kompositionerne: Det flade, det mellemhøje og Kæmpe Jernurt. Kort sagt; der findes ikke mange af hendes kaliber og alligevel bliver hun ikke plantet ret meget i private krukker og bede rundt om i landet.
Blomstrer i juli måned
Hvorfor? Jo, forklaringen er enkelt nok. Når vi i juni måned planter krukker og bede til, ser hun endnu ikke ud af noget. Det kommer først i løbet af juli måned. Så det kræver at kunderne kender hende. Hun er et af de bolcher i bolchebutikken, der ikke frister med farve eller duft, men handles fordi man ved hvad man har i vente.
Én forudsætning er kundernes kendskab til planten, en anden at planteskolerne har varen. Og med Kæmpe Jernurt har det nogle gange knebet lidt. Men ikke hos Planteskole-Ringen, som igennem mange år har haft en professionel holdning til sommerblomster, hvilket bl.a. har affødt et stort udvalg og god vejledning indenfor området.
Kom ind på planteskolen og se det store udvalg i sommerblomster.