I de sidste år er der kommet mere fokus på kartoflerne. Fokus har ændret sig,
det handler ikke kun om at stille sulten, det handler i højere grad om den store
delikatesse, det er, at sætte tænderne i en lækker tilberedt kartoffel.
 
Historie.
Kartoflen kommer oprindeligt fra Sydamerika, hvor den blev importeret af spanierne. Omkring år 1750 kom
kartoflen første gang til Danmark, men det var en lang kamp for at få den introduceret i det danske køkken.
Man sagde, at kartoflen kun var for svin og fattigfolk, da den nærmest var uspiselig – det ændrede sig, da man fandt ud af at koge kartoflen, inden den blev serveret.
 
Læggekartofler.
Kartoflen er en af de grøntsager, som er et sikkert hit i køkkenhaven. Den giver et stort udbytte og den kan
nydes med det samme eller gemmes til senere på året.
Kartoflerne er tilmed lette at dyrke. Det handler blot om at komme en knold i jorden, sørge for den har
vand og gødning nok, og så ellers væbne sig med tålmodighed indtil de nye knolde er så store, at man kan grave dem op.
 
Hos Jeppe Jørgensen i Højmark ved Ringkøbing, står kartoflerne på rad og række og vokser sig til store og
kraftige knolde. Jeppe Jørgensen er en af landets førende præbasis kartoffelavlere. Hans speciale er at opformere kartofler til videre dyrkning hos almindelige kartoffelavlere.
Kartoflerne, som vi kender dem er længe undervejs. Kartoflerne bliver opformeret fra rent og kvalitetssikret vækstpunkt (meristem) på moderkartoflen. I de første 3 år udvikler de små kartoffelplanter små knolde, som hvert år kommer i jorden og udvikler sig til flere og flere. Efter 3. år overtager Jeppe Jørgensen de kontrollerede kartoffelknolde, som bliver opformeret på hans marker i 3 - 4 år. Efterfølgende bliver kartoflerne sendt ud til kartoffelavlerne, som avler til spisekartofler og til industrikartofler.
 
De spisekartofler, vi kan få i butikkerne, er altså minimum 7-8 år undervejs, inden de lander i butikkerne.
Jo ældre og jo oftere en kartoffel har været opformeret øges risikoen for, at knoldene har udviklet virus og de kan være mere modtagelige overfor sygdomme. Det er en af de væsentlige grunde til at både avlere og
planteskoler anbefaler, at man bruger læggekartofler i haven. De kontrollerede læggekartofler er yngre end
de kartofler, man finder i supermarkedet og risikoen for at finde virus og sygdomme er mindre. Virus spreder sig hurtigt. Er der virus i 10% af høsten første år, vil der være i 100%, hvis man bruger de samme kartofler året efter.
 
Jeppe Jørgensens favoritter:
’Ballerina’: Det er en af de nyere sorter, som er udviklet i Danmark. I rækken af gode kvaliteter er bl.a. udsøgt smag, god kogefasthed og lille top, der gør, at den ikke er så modtagelig overfor kartoffelskimmel samtidig med, at den bruger energi på at lave knolde frem for at sætte top.
 
’Asparges’: En af de mest populære kartofler, med god grund. En god gammel sort, som er utrolig velsmagende og meget kogefast. Den nøddeagtige smag bevares især, hvis kartoflen bliver kogt med skrællen på. God som kogekartoffel og især velegnet til kartoffelsalat. Middeltidlig.

 
Tidlige sorter som f.eks. ’Hamlet’ er en god tidlig kartoffel, med stort udbytte. Velsmagende sommerkartoffel, som kan gemmes til vinter.
Brok- og nematoderesistent.

Eller f.eks. en anden tidlig sort som ’Solist’, der giver et fint udbytte først på sommeren.
 
Vælg sunde kartofler
Mange af de nye kartoffelsorter er resistente overfor brok og nematoder (kartoffelål). Det er dog en god ide at tage sine forholdsregler alligevel. Dyrk altid kartofler på frisk jord, hvor der ikke har været kartofler de seneste år. Så er risikoen for brok- og nematodeangreb minimal.
Brok er en svampesygdom, som forårsager blomkålslignende udvækster, der gør, at knoldene bliver vanskabte.
Nematoder eller kartoffelål er en lille mikroskopisk orm, som angriber kartoffelplanten så planten ikke kan trække vand og næring op til bladene. Det hæmmer vækst i top og knolde og vil give et meget lavt udbytte
 
Pasning og pleje.
Et gammelt husråd lyder: Husk at tømme natpotten i kartoffelbedet hver morgen.
Kartofler skal have rigeligt gødning og vand for at sætte lækre knolde. Gødningen gør, at kartoflerne giver et større udbytte, giver faste og smagsfulde kartofler samt god holdbarhed. Det er vigtigt, at gødningen er klorfattig og den har et højt kaliumindhold.
En god jord giver de bedste kartofler. Bland gerne en god muld i jorden inden kartoflerne lægges. Mulden gør lerjorden lettere og sandjorden bedre til at holde på vandet.
 
 

• Om os
  • Forside
  • Introduktion
  • Find planteskole
  • Vision
  • Værdier
  • Pelle Pindsvin - et nyt dyr til haven
  • Green Garden
  • Job
  • Planteskole-Ringen Logo
  • Kontakt
• Inspiration
  • Bestil havearkitekt
  • TV/læsestof om haven
  • En anderledes rosenbog
  • Pløjemark til paradis
  • Prydhaven
  • Græsplænen
  • Staudehaven
  • Vand i haven
  • Krukker og potter
  • Urtehaven og drivhuset
  • Frugt og bær
  • Kryddersnaps
  • Chelsea Flower Show
• Gode råd
  • Beskæring
  • Stueplanter og middelhavsplanter
  • Sikkerhed for vækst
  • Video haveråd
  • Maj måneds haveråd
  • Plantning og pleje

WEBSHOP

• Biologisk bekæmpelse
• Belægningsmateriale
• Flis og andre jordprodukter
• Havebøger
• Udstyr til hus og have
• Gavekort

DEL HAVEOPLEVELSER
 

Kontakt   Sitemap    Forretningsbetingelser Intranet log ind