Vinderfotos i februar
I nyhedsbrevet for januar opfordrede vi læserne til at sende havefotos ind hver måned - vi takker for mange flotte fotos og viser her de to bidrag, redaktionen har udvalgt i februars billeder.
Vinderen får en professionel Felco beskæresaks fra Planteskole-Ringen som tak for billeder og tekst.
Saksen i februar går til Connie fra Korsør som skriver:
Jeg er vild med juleroser og kigger hvert år efter flere til haven på 'min' planteskole som er Vejs Havecenter i Gørlev. Det er let at få juleroserne til at gro og de bliver bare flottere og flottere hvert år, selv på kirkegården. Jeg glæder mig til frosten går af jorden - så skal jeg på jagt efter flere juleroser.
Jeg går og leger med farvekombinationer - f.eks. den lilla julerose med prikker lige i samme farve som glasbær på billedet - det er da ikke til at stå for!

Læs en artikel om juleroser her.
Et dejligt billede
Et andet dejligt billede kommer fra Kirsten Blankensteiner, Viby J. der skriver:
Fra feriebesøg i januar 2010 på orkidéfarm i Chiang Mai, Nord-Thailand sendes denne smukke orkidé.
