Styning som alternativ til fældning
Ved styning kan gode gamle træer bevares længere end ellers, men styning er en hård beskæringsmetode, der forringer træets levetid betydeligt
En styning er en total nedskæring af hele træets krone, og er et træ stynet én gang, må man fortsætte styningen resten af træets levetid. Efter styningen er plejen enkel da alle grene på træet beskæres dvs. stynes ved basis hvert andet eller tredje år. En styning foretages bedst i løbet af vinteren.
Hvorfor styne et træ?
Styning er en gammel dansk tradition, der stammer fra dengang, hvor der var behov for tynde grene til foder og fletværk og tykkere grene til hegn og værktøj. Styning blev især brugt på pil og poppel, men også ask, ahorn, lind, el m.fl. kan stynes.
I dag er der andre grunde til at styne, normalt er en styning et alternativ til en fældning. Typisk er ens dejlige træ blevet for stort til pladsen, og man vælger at skære hele kronen ned, velvidende at man ved at lave en sådan beskæring laver hul i træets stamme og åbner for rådangreb ovenfra, for en styning reducerer træets levetid betragteligt – men alternativet var jo en fældning!
Sådan styner man
Normalt skærer man stammen over i den højde, hvor man ønsker at starte den nye ’krone’, som kaldes et troldehovedet. Nogle gange deler stammen sig i flere store sidegrene, der tilsammen danner kronen, og i de tilfælde har man muligheden for at skære sidegrenene af i nogenlunde samme højde og starte med en top, der har lidt fylde til at begynde med. På store træer bør man overlade den første styning til en professionel træplejer, dels er det et kompliceret og farligt beskæringsarbejde at fjerne en stor top på et træ, dels er det meget vigtigt, at snittene er rene uden skader i træets bark.
Man styner om vinteren
Når man vælger at styne et gammelt træ første gang, fjerner man hele træets produktionsapparat, alle blade, knopper og al den opsamlede energi i grenene. For ikke at fjerne hele produktionsapparatet, mens det er i gang og for at få flest mulige erstatningsskud, skal styningen foretages om vinteren. En vinterbeskæring giver mange flere vanris end en sommerbeskæring, og vanris er netop hvad man ønsker på et stynet træ. Ved en så kraftig beskæring som en styning er, fjernes der så mange grene og blade - som jo er plantens produktionsapparat - at en sommerbeskæring vil efterlade træet uden blade i for lang tid, uden mulighed for at samle energi.
Sådan vedligeholdes styningen
Efter den første styning kommer mange vanris, og træet ser meget flot ud, men de første vanris er lavet af træets ophobede energi og tærer derfor på træets reserver og svækker det yderligere! Lad derfor de første vanris sidde i 2 år og klip dem derefter af om vinteren – for at få mange erstatningsskud – klip hele grenen af, men klip ikke i den rynkede krave for neden af grenen, det er nemlig herfra, de nye skud skal komme. Efterhånden vil der dannes et knudeformet hoved, det såkaldte troldehovede, hvor alle de nye skud sidder. Det må man ikke skære i, for her oplagrer træet kemisk forsvar og oplagsnæring.
Lad nogle af de tyndeste skud sidde tilbage efter styningen hver gang, de fungerer som saft-trækkere og er med til at sætte væksten i gang det kommende forår.
Link til Dansk Træplejeforening
www.dansk-traeplejeforening.dk