Dahlia

Skrevet af Pernille Højsgaard

Af Pernnille HøjsgaardDe store smukke geoginer, som de hedder på dansk, giver farve til haven fra midt på sommeren til den første frost bider. Plant dem mellem stauder og buske og nyd deres smukke blomster. Bland former og farver, det giver et dynamisk bed og en smuk buket til stuen.

I 1999 gik jeg på planteskolen og spurgte efter nogle blomster til min nye have, der ville blomstre længere end de pæoner, jeg året før havde plantet og som til min skuffelse kun blomstrede i ca. 14 dage. Jo, se på stativet med dahlia, var svaret. De skulle graves op til efteråret. Nå, forsøget med 7 dahliaknolde gik over al forventning. Siden er antallet af bede og dahlia vokset. Betagelsen er blevet til en helårs beskæftigelse og passion.

Året starter tidligt
Allerede i februar og marts går jagten ind på nye sorter. De første ny er faktisk bestilt før jul. Planerne med bedene skal være klar, farver, typer og højder lige så.
De ny indkøbte dahlia skal have solide skilte med navn og nummer og ind i kartoteket. Her i foråret er haven fuld af tulipaner og andre forårsløg, der blomstrer lystigt. Forårsarbejdet er begrænset, fordi bedene blev gennemgravet i efteråret, da dahliaerne blev gravet op.

1. maj potter jeg alle mine knolde op, sætter dem i små plastikdrivhuse langs huset og venter på, at foråret får varmet jorden op og dahliaerne spirer. Man kan også plante dem direkte ud i jorden, dog skal man være opmærksom på at de grønne skud, der kommer efter ca.3 uger ikke tåler frost, men de kommer dog igen, hvis forårets sidste nattefrost skulle svide dem.

Hvorfor alt besværet med at potte dem op?
I potter kan jeg se, hvad der skyder og jeg kan nøjes med at plante de potter ud, som er kommet godt i gang og er der rødder i potten, ja, så kommer der nok gang i knolden. På denne måde undgår jeg også tomme huller og bar jord i bedene, da jeg planter til med dahlia, der er ca.20 cm høje.

Sidst i maj planter jeg bedene til, efter at plantebakkerne med forårsløg er gravet op. Jeg planter med ca. 50 cm imellem dahliaerne for at få et sammenhængende bed.
Jeg gør plads til en sti, så jeg senere kan komme ind og plukke blomster. Dahlia er sultne og skal nå meget på en kort sæson, med gødning og noget bladgrønt, er jeg sikker på, de blomstrer hele sommeren og til langt ud på efteråret.

Jeg gøder 3 gange med 14 dages mellemrum med almindelig havegødning, sidste gang 31. juli. Gøder man senere, går det udover knolddannelsen.

De første blomster
Så kommer juni og juli, hvor den daglige havevandring er en nysgerrig og hyggelig tur. Der skal luges lidt, ellers er det en rolig tid. Sidst i juli begynder jeg at binde planterne op. Alle sorter, der bliver mere end 100 cm skal bindes op, for at
planten ikke falder eller knækker, når blæst og vand gør blomsterhovederne tunge i september. Jeg bruger et plastiknet spændt ud mellem hegnspæle, bambus eller plastpinde. Nettet sættes i 70-80 cm højde.

I slutningen af juli kommer de første blomster. Spændingen og glæden er stor. Er det den rigtige sort, var det den farve jeg drømte om? Hvornår kan jeg begynde og klippe? Vaserne skal fyldes og buketter bindes. Dahlia trives og udvikles ved at klippe blomsterne. For hver 1, der bliver klippet, kommer der 2 nye.

Fra august og helt frem til den første nattefrost, blomstrer et væld af dahlia i alle regnbuens farver. En utrolig forskellighed i form og farve. Udover at nyde og klippe blomster er det tid til at fotografere dem, så man har et minde til næste forår. Man kan få udmålt højder og gjort noter, der hjælper til næste års bede.

Overvintring
Når nattefrosten i oktober har fældet de smukke planter, skal de graves op. Alt bladgrønt og stængel fjernes. Stabben efterlades 2-3 cm lang (den må ikke være hul). Jeg spuler jorden af knolden for bedre at kunne se, om der er beskadigede dele, der skal fjernes. Så skal de tørre helt, helst inden døre en uges tid, før de gemmes væk og overvintre frostfrit.

Kig til dem i vinterens løb. Har de hvid skimmel, skal det fjernes, da det kan brede sig til en hel kasse. De kan så sprøjtes mod svamp med en tynd Atamonopløsning. Er opbevaringsforholdene over 12 grader, kan man vælge at lægge sphagnum imellem knoldene for at undgå udtørring.

Skal man overvintre dahlia?
Dahlia kan overvintre, hvis man graver dem op og gemmer dem et frostfrit sted. Det er dog ikke et krav at overvintre dahlia.
Brug dem som skønne sommerblomster, der får lov til at stå og blomstre lige så længe de kan. Når frosten sætter ind, forsvinder de og der åbnes op for nye farver og spændende former til bedet foråret efter.

De skønne blomsters værste fjende.
Snegle er glade for dahlia. Bliver det et problem kan man drysse sneglemiddel rundt om bedet, så de ikke kan komme ind til planterne. Ferramol er et middel, som ikke er giftigt for andre dyr og mennesker.



Kundeklub (e-mail)


Tilmeld Afmeld

Webshop

KØB ONLINE TIL HAVEN
.I webshoppen finder du et bredt udvalg af varer til din have...

E-mærke

Find planteskole

   
 
 
Vejen til din drømmehave

Vejen til din drømmehave

199,00 DKK

Info

Gebyr og fragtoversigt

Gebyr og fragt


Gebyr og fragt faktureres til kostpris. - Gebyr og fragt beregnes ud fra den bestilte mængde. På detaljeoversigten (fremgår af indkøbskurven) kan man få et overblik over hvordan forsendelsen bliver pakket og sendt.
Planteskole-Ringen leverer ikke varer til udlandet samt Grønland og Færøerne.
 
Der vil være varer hvor udsalgsprisen er incl. fragt og gebyr og andre varer som har en fragtmetode som nedenfor.

Hermed gebyr og fragtoversigt:

Metode                                                                                             Kg                Pris

Planteskole-Ringen porto 10 29,00
Planteskole-Rignen fragt 10 48,00
Løg 100 43,50
Bonfire 200 75,00
Fausol 90 400,00
HC Bigbags 10 84,75
HP Værktøj 20 90,00
  50 140,00
  64 260,00
  65 350,00
  90 500,00
Hængekøje 15 80,00
  25 120,00
  50 400,00
NVA 2 75,00
  5 100,00
  14 125,00
  29 145,00
  89 195,00
  99 245,00
  1000 495,00
NVA krukker 5 100,00
  10 150,00
  25 200,00
Prodana 0,50 33,00
  1 39,00
  2 48,00
  3 60,00
  6 80,00
  10 192,50
Tropical Europe 10 250,00
     









































Se her vores øvrige forretningsbetingelser