Gode råd om behandling og pleje af dine afskårne blomster.
Der er intet skønnere end friske og duftende blomster på bordet. Men begynder de at hænge med hovederne allerede efter et par dage, går det flotte ligesom af dem.
Vi tilbyder dig her et par gode råd om, hvordan du kan forlænge holdbarheden af dine afskårne blomster:
Herunder kan du finde flere uddybende kommentarer om, hvordan du på bedste vis behandler dine planter.
Behandling af stilken
Her er en lille huskeliste om, hvordan du bedst behandler stilken på dine afskårne blomster:
Vanddybde og vandtemperatur
Generelt kan alle afskårne blomster klare vand direkte fra hanen. Dog anbefaler vi, at blomster som f.eks. syren, kvalkved, snebolle og julerose sættes i varmt vand, så blomsten har større mulighed for at trække vand. Der er mindre luft i varmt vand end i koldt vand, hvilket gør, at blomsten nemmere kan suge vand.
De fleste blomster har bedst af at stå i dybt vand de første to til tre timer, så de derved mættes af vandet. Dog har forskellige afprøvninger vist, at blomster med urteagtige stilke (som f.eks. tulipaner) holder længere, hvis de kun får en 2-3 cm. vand, og samtidig bliver skåret skråt hver dag.
Bakterier
En blomsts holdbarhed afhænger også af antallet af bakterier i vandet. Når bakterier vinder indpas i vandet, dannes der nemlig slim, som hæmmer blomstens sugeevne. Det vil sige, at jo flere bakterier der er, jo sværere er det for blomsten at få næring. Vi giver dig her et par gode råd om, hvordan du kan bekæmpe bakterierne:
Holdbarhedsmiddel
Som nævnt ovenover, så er det en rigtig god idé at anvende et holdbarhedsmiddel til dine afskårne blomster. Præparatet indeholder både næring og bakteriehæmmende midler, der gør det nemmere for din blomst at optage vand. Hermed forlænger du din blomsts holdbarhed.
De mest benyttede holdbarhedspræparater her i Danmark er ’Krislite’ og ’Buket Frisk’, som du måske allerede kender. Vær dog opmærksom på, at holdbarhedsmiddel i pulverform skal opbevares tillukket.
Du kan få flere informationer om og købe holdbarhedsmiddel på din lokale planteskole.
Klima
Vi anbefaler, at du placerer dine blomster et sted, hvor der er skygge og en lav temperatur.
Holdbarheden af dine blomster forringes nemlig, hvis disse f.eks. står i direkte sol. Høj temperatur og tør luft opvarmer blomsterne, og øger derved deres fordampning og ånding. Dette resulterer i sidste ende i den forringede holdbarhed.
Ethylen
Ethylen er en luftart, der indåndes af afskårne blomster og planter, og dermed modnes deres frø. Øges denne luftart i rummet, modnes eller ældes dine snitblomster også det hurtigere end normalt. Du kan undgå dette ved at opbevare dine afskårne blomster adskilt fra f.eks. modnede frugt og grønsager, gran, cypres og planterester, der under nedbrydning netop udvikler Ethylen.